ERHVERV

UDVIKLIG AF MEDARBEJDERE

EN INVESTERING I DIN VIRKSOMHED

Coaching kan hjælpe både ledere, og medarbejdere til at få det bedste frem i sig selv og andre. Investering og udvikling i medarbejdere er i dag noget, mange virksomheder har stor fokus på. De fleste virksomheder ved godt, at det er altafgørende at have tilfredse og glade medarbejdere for at skabe de ønskede resultater.

Medarbejderne har i dag store forventninger til deres ledere, og til den virksomhed de er en del af. Det kan til tider være forventninger, der er svære at indfri. Jeres virksomhed har brug for at have medarbejderne med på rejsen, og især når der sker forandringer og opstår udfordringer. Coaching giver ledere bedre værktøjer til at skabe trivsel, udvikling og relationer. Coaching er for ledere, projektledere, specialister og andre medarbejdere i virksomheden.

Coaching hjælper med at skabe selvindsigt hos en person gennem klarhed og overblik. Jeg kommer som en upartisk person, som jeg mener kan være en fordel i sig selv, da jeg ikke kender til historikken, kulturen og de involverede parter.

Work-life balance og stress nævnes ofte i en negativ sammenhæng og associeres typisk med vores arbejdsliv. Vi kan glemme at tale om privatlivet, som i lige så høj grad skal være i balance, og som lige så ofte kan kan være årsagen til stress. Jeg kan igennem coaching være med til at finde frem til årsagen, så medarbejderne vil få mulighed for at lave en ændring inden bægeret flyder over.

HVORFOR MIG?

Jeg kan skabe værdi for jeres virksomhed, fordi jeg kommer udefra med en anden vinkel og kan trække på mine 20 års erhvervserfaring hvoraf 8 år har været som leder.

Jeg har startet min virksomhed, fordi jeg har en passion for at arbejde med mennesker, og for at inspirere til forandring. Som leder har jeg anvendt mine kompetencer dagligt ved at vejlede i såvel private situationer som i en erhvervsmæssig kontekst. Det har jeg nu gjort til mit primære erhverv, fordi jeg brænder for det.

I kan have medarbejdere, der ser tingene på én måde, og ledelsen der ser det på en anden måde. Jeg kan med mine erfaringer og værktøjer binde enderne sammen, tage den upartiske rolle og se tingene fra begge sider.

Jeg kan skabe tillid og relationer i grupper ved brug af Enneagrammet, som er en del af min uddannelse. Jeg bruger Enneagrammet, fordi jeg synes, menneskers forskelligheder er spændende. Profilerne i Enneagrammet er meget dybdegående, og ved at lære typerne at kende, vil det give en større forståelse for, hvorfor ens kollegaer gør som de gør, men også hvorfor vi selv ændrer adfærd i pressede situationer, og når vi er helt i kontakt med os selv.

FORVENTNINGER OG PRISER

ALLE FORLØB ER UNIKKE OG KRÆVER ET FORUDGÅENDE MØDE HVOR BEHOV, FORVENTNINGER OG PRIS AFSTEMMES.