Beskrivelse af kraniosakral terapi

Kraniosakral terapi er en meget afslappende, blid og dybdegående behandlingsform.

Kraniosakral terapi udspringer fra en osteopatisk metode, og blev først beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland omkring 1920. Det var W. Sutherland, der fik dokumenteret, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne. Op igennem det 20. århundrede arbejdede først Sutherland og siden hans elever videre med disse opdagelser og skabte teknikker, der blev en del af den osteopatiske behandlingsform.

I 1970’erne forskede den amerikanske osteopat og læge John Upledger videre på disse optegnelser, og udviklede kraniosakral terapien som selvstændig behandlingsform. Den danner grundlaget for terapiformen, som vi kender den i dag. Kraniosakral terapi udøves i dag af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet sundhedspersonale i USA, Europa, Australien og New Zealand og kom til Danmark midten af i 80’erne.

Behandlingsformen bygger på, at kroppen bliver “hørt og imødekommet” ved, at behandleren mærker på kroppen med sine hænder. Alt i kroppen består af celler, og hver celle er en del af vores energisystem. Kraniosakral terapien arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer, og har hermed indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystem.