RO OG BALANCE GIVER MERE OVERSKUD
Ingen skal leve med en krop i smerte. Der kan være mange årsager til, at din krop reagerer, som den gør. Uanset hvad årsagen er til din uro, smerter, stress m.m., så er Kranio sakral healing en meget effektiv behandlingsform.
Kranio sakral healing er en alternativ behandlingsform, hvor man arbejder med knogler, muskler, nervesystem og celler, således at kroppen arbejder hen imod sin naturlige balance.
Nogle mennesker oplever spændinger i kroppen i en kort periode, imens andre oplever at have spændinger eller smerter i kroppen over en længere periode. Uanset varigheden så er kranio sakral healing en meget effektiv behandling til dette.
EN MEGET MILD OG EFFEKTIV BEHANDLING
Kranio sakral healing løsner op igennem blide berøringer, og balancerer samt justerer kraniets mange knogler og kroppen generelt.
Det er forskelligt hvordan man oplever kranio sakral healing. Nogle beskriver behandlingen som, at de kommer ”tilbage” i deres egen krop, mens andre kan opleve en total ro og afslappethed. Andre mærker summen, varme eller prikken forskellige steder i kroppen. Der er også dem der ikke mærker noget, falder i søvn eller døser hen. Uanset hvordan du oplever kranio sakral healing, så er det en dybdegående blid behandling, selv om det ikke altid er synligt for det blotte øje.
Kranio sakral healing healing består af forskellige teknikker, der alle har ”det blide tryk” tilfælles. Det vil sige, at jeg med meget let hånd trykker forskellige steder på hovedet, nakke og skuldre, og under behandlingen ligger du på ryggen på en briks. Det vil opleves behageligt at modtage kranio sakral healing, og du oplever en dyb form for afspænding.
NÅR KROPPEN FÅR RO TIL AT SKABE EN NATURLIG BALANCE
Vores krop er en fantastisk mekanisme, som hele tiden er i stand til at forny sig selv, når blot den får muligheden for det. Med andre ord ved kroppen via vores DNA og celler, hvordan den skal reparere sig selv. Betingelsen er blot, at kroppen er befriet for spændinger, har en optimal holdning og er uden smerter.
Oplever du gener i din krop, så er min anbefaling at du som minimum kommer til kranio sakral behandling 3 gange, da det tager tid for kroppen at blive rettet op, for at den kan finde sin naturlige balance. Nogle oplever allerede efter første gang at kunne mærke en forskel, men der skal ofte flere behandlinger til, for at nå i dybden, og fjerne den spænding eller smerte der opleves. Nogle har en smerte der er bygget op over en længere periode, måske endda år, og derfor skal kroppen også have tid til få løsnet spændingen op og genfinde balancen.